Sådan laver du din egen hjemmeside

Det er faktisk ret nemt, at oprette din egen hjemmeside. Her guider vi dig igennem processen, så du kommer hurtigt i gang.

I dag er det blevet så nemt at sætte en funktionel, pæn og simpel hjemmeside op, at du kan gøre det uden teknisk indsigt.

Køb domæne
Et domænenavn er din hjemmesides adresse på nettet. F.eks. loades denne hjemmeside på domænenavnet www.webhotel-guide.dk. Når du køber et domæne, så køber du retten til at bruge domænenavnet i et tidsrum f.eks. et år. Derefter skal du forny dit domænenavn ellers bliver det igen muligt for andre at købe domænet.

Det er naturligvis vigtigt, at du har et godt domænenavn som passer til den information eller de produkter, som du gerne vil præsentere eller videregive på din hjemmeside. Et godt domænenavn er også nemt at huske og stave.

Hvis du starter med at skrive alle ord ned, som du synes er beskrivende for indholdet af din hjemmeside, så kan du arbejde ud fra det og se om der dukker ord eller sammenhænge op, som du ikke lige havde tænkt på i forbindelse med dit domænenavn.

Når du har liste over domænenavne, som du gerne vil have, så er det tid til at tjekke om domænenavnene er ledige. Det er langt fra sikkert, at alle dine ønskede domænenavne er ledige, da rigtigt mange gode .dk domænenavne er købt i dag. Alle hostingudbydere med salg af domæner har også en funktion, hvor du kan indtaste dit domænenavn og se om det er frit så du kan købe det.

Hvis dit ønskede .dk domænenavn er optaget, så kan du tjekke om du kan købe domænet som .com eller .net disse domæner er også gode og Google-venlige.

Køb webhotel/hosting
Når du har lagt dig fast på et domænenavn skal du finde et sted at hoste din hjemmeside. Det vil sige, at hostingudbyderen har din hjemmeside på sin server hvor den altid kan tilgås fra internettet ved at indtaste dit domænenavn i en internetbrowser.

Du kan typisk købe både dit domæne og hosting/webhotel hos samme udbyder, så er det billigere. Mange udbydere reklamerer også med, at du får et gratis domæne med hvis du køber webhotel hos dem.

Hosting har meget at sige, hvis du får mange besøgende til din hjemmeside. Det er ikke altid bedst bare at tage den billigste pris på hosting. Det er også vigtigt hvad du får for de penge, som du betaler for hosting årligt. Det koster i forvejen ikke meget mere end få hundrede kroner om året for en privat webhotel-løsning, så lad være med at spare alt for meget der.

Bedøm også prisen på ekstra ydelser. Hvor meget lagerplads får du og hvad har du brug for? Er der god teknisk support med? Er der 1-kliks installation af f.eks. WordPress? Er der daglig backup af din hjemmeside, så du ikke mister data ved nedbrud? Hvordan er serverens nedetid, har udbyderen haft mange nedbrud? Tjek f.eks. en side som Trustpilot.dk eller søg på Google på hostingudbyderens navn for at se andres erfaringer. Vi kan anbefale Surftown, som ifølge vores erfaring er en god udbyder.

Nu har du købt domænenavn og webhotel så skal du installere din hjemmeside
For at komme videre med at lægge din egen hjemmeside online, så skal du nu til at vælge et såkaldt CMS (Content Management System), som er det online interface, som du skal bruge til at opbygge og administrere din hjemmeside. Der findes mange både open-source (gratis) og kommercielle CMS-systemer. Til begynderen kan vi anbefale WordPress.

Hvis du vælger WordPress som dit CMS-system behøver du overhovedet ingen forudgående viden om at programmere i f.eks. HTML. WordPress er brugervenligt og alle funktioner og designbeslutninger kan tages i et online interface med menuer. Det er også nemt for dig at udgive artikler med billeder og tekst. Herudover findes der massevis af såkaldte plugins (små moduler som udvider funktionaliteten i WordPress), som enten er gratis eller betalte.

Stort set alle udbydere af webhoteller i dag tilbyder 1-kliks installation af WordPress på dit webhotel. Du skal bare gå ind i dit kontrolpanel hos webhotel-udbyderen og vælge denne mulighed. Så klares installationen af WordPress automatisk på dit webhotel og du er klar til at bygge din hjmmeside op i WordPress-interfacet.

Læg dit indhold ud på din nye hjemmeside
Nu er du parat til at fylde indhold på din nye hjemmeside, her er det et godt tip at bruge noget tid på at strukturere dit indhold så du har et overblik. Så kan du også bedre bestemme dig for hvilke menupunkter og underpunkter du skal have på din webside. Det er nemmere at have ordentligt styr på det fra starten end at skulle flytte rundt på det hele senere. Husk at dine menuer skal være nemme at gennemskue.

Sammenlign udbydere af domæner og webhotel i vores guide her

Andre anmeldelser af webhoteller: